Genbrug

Vi tror på gentagelser

Astalou passer på naturen, og vi arbejder målrettet for at bidrage til en mere bæredygtig skønhedsindustri. Derfor er affald helt naturligt et emne, der optager os. Det er umuligt at undgå at producere affald. Til gengæld kan vi reducere og genbruge så meget som muligt, så gammelt bliver nyt igen og igen. Det er vores emballagemantra. 

Mød vores materialekvartet

Plast, pap, papir og glas. Det er de fire materialer i vores emballagekvartet.

Lad os tage plast først. Det er et faktum, at jo mere plast, vi bruger, jo flere fossile brændstoffer bruger vi også, og jo større er den negative påvirkning på klimaet. Indtil bedre alternativer er tilgængelige, øger vi derfor hele tiden indholdet af genbrugsplast i vores emballage.

Vi er stolte af at være certificeret med Svanemærket. Derfor bruger vi kun rene plasttyper (PE, PP og PET), der kan genbruges, når de sorteres korrekt. Derudover er alle vores etiketter biobaserede – de er lavet af rester fra palmeolieproduktion. 

Så er der pap. Når det kommer til den sekundære emballage, er Svanemærkets krav, at 80 % er lavet af genbrugsmaterialer. Vi har hævet barren, så alle vores papæsker er produceret af 100 % FSC-certificeret genbrugspap. 

Det papir, vi bruger til forseglingen af vores æsker, er også valgt med omtanke. Det er produceret på den mest miljøvenlige, socialt ansvarlige og økonomisk bæredygtige måde. 

Sidst, men ikke mindst, er der glas. Vi ville ønske, at vores flasker var produceret af 100 % genbrugsglas, men det er desværre ikke en mulighed - endnu. Derfor udfordrer vi konstant industrien, og skrubber til grænserne for, hvad der er muligt. 

Endeligt kan alle dele af vores emballager (med undtagelse af delene til vores pumper) sorteres separat uden brug af værktøj. Det betyder, at hver eneste del har muligheden for at blive genbrugt igen og igen.

Astalous guide til affaldssortering

Det kan lyde som en kompliceret og tidskrævende affære at skulle sortere affald, men det behøver det ikke at være. Vi har lavet en trin-for-trin guide, der gør det let at tage hensyn til miljøet, når du skal kassere dine brugte Astalou favoritter. Vær opmærksom på, at regler og bestemmelser kan variere fra land til land, og tilmed inden for regioner. Tjek derfor altid retningslinjerne for genbrug i dit lokalområde, så du er sikker på, at dit affald ender det rigtige sted.

Body Oil & Body Lotion 200 ML

1. Skil beholder og låg ad, skyl begge dele 

2. Sortér låget som plast (PP)

3. Sortér beholderen som klart glas

4. Skil det lille rør fra pumpen. Sortér det som plast (PP)

5. Selve pumpen er lavet af blandet materiale. Sortér den som restaffald

Håndsæbe & Håndcreme 195 ML

1. Skil beholder og låg ad, skyl begge dele 

2. Sortér pumpelåsen som plast (PP)

3. Sortér beholderen som plast (PET)

4. Skil det lille rør fra pumpen. Sortér det som plast (PP)

5. Selve pumpen er lavet af blandet materiale. Sortér den som restaffald

Håndcreme 50 ML & Kropssæbe 250 ML

1. Skil tube og låg ad, skyl begge dele  

2. Sortér låget som plast (PP)

3. Sortér tuben som plast (PE)

Ansigtscreme 50 ML

1. Skil tube og låg ad, skyl begge dele  

2. Sortér låget som plast (PP)

3. Sortér tuben som plast (PE)

Peeling Mask 50 ML

1. Skil beholder og låg ad, skyl begge dele 

2. Sortér beholderen som klart glas

3. Fjern det lille indlæg fra låget. Sortér låget som plast (PP)

4. Sortér indlægget som plast (PE)

Cleansing milk & Facial Mist 100 ML

1. Skil beholder og låg ad, skyl begge dele 

2. Sortér låget som plast (PP)

3. Sortér beholderen som plast (PET)

4. Skil det lille rør fra pumpen. Sortér som plast (PP)

5. Selve pumpen er lavet af blandet materiale. Sortér den som restaffald

Æsker og banderoler

Æskerne er lavet af 100% genbrugspap. Sortér dem som papir.

Banderolerne er lavet af papir og skal ikke fjernes.

VIL DU HAVE GODE NYHEDER?

×